Den gamle Præstegård i Utterslev før 1950 bygget år.1659 til 1660 .
Den ældste beretning om Utterslev Præstegård finder vi i Pastor Mourits Ruchrads beretning, som efter befaling blev indgivet i året 1691. Ifølge denne blev præstegården opbygget igen i året 1659, efter at være afbrændt Pinseaften.
Om denne præstegård er den samme i alle årene fra Kirkens første tid, eller om der har været andre, ved vi desværre intet om.
Den Gamle Præstegårds hovedbygning var fra 1742, og opført af Sognepræst Paul Rogert.
Historikeren pastor Peder Rhode, som har boet i Den Gamle Præstegård, kalder den ”Et anseeligt Præstehus, hvis lige ikke findes mange steder på Lolland”
Følgende er fortalt af Pastor Theodor Lund, som her fra 1885 til 1900:
”Angående Våningshuset vides det, at de to nordligste fag ikke hører til den oprindelige bygning, men er bygget til af Pastor Clausen-Bagge, som var her fra 1819 til 1827. Og de to sydligste fag er også bygget til efter Rogerts tid.
(Kilden til denne viden e en meget gammel mand, som har tjent i Præstegården i snart 50 år, og som igen har sin viden efter en mand, der døde sidst i 1840’erne, nogle og halvfjerds år gammel, og som i sin ungdom har tjent i Præstegården.)
Angående udhusene vides, at det nordligste er det ældste. Af det vestre hus siges den sydligste del at have været ombygget ”på udskiftningens tid” (sidst i 1700 tallet) medens den nordre del skal være ældre.
Når der i en indhugget inskription på en bjælke i den søndre del af dette hus angives opsat 1739 af Paul Rogerts, da siges det , at denne bjælke sad i det oprindelige hus, og atter blev anbragt i det på udskiftningens tid opførte. Det søndre hus blev, med brugen af gammel tømmer, ombygget af Clausen- Bagge.
I Peder Rhodes erindringer i Den Gamle Kirkebog til året 1742 siges: ” I dette år salig Paul Rogerts ombygget Præstegårdens Nørre ende. ”
Våningshuset er 66 alen langt og 13 alen bredt. Angående den nuværende indretningen henvises til tegningen.
Store forandringer har næppe foregået. Det vises at sovekammeret blev indrettet af Pastor Nielsen ( 1879 til 1885 ) af to små kamre; og samtidig blev spisekammeret, der tidligere havde været pigekammer, taget til dette brug. Gangen foran køkkenet har oprindelig hørt til dette.
I efteråret 1885 blev gangen ved den nordlige gavl tilbygget. I foråret 1886 skete følgende ændringer: Af en bageovn og en del af bryggerset indrettedes jomfrukammer og pigesoverum til dette brug; og de to værelser på kvisten, som tidligere havde været pulterkammer, istandsattes til beboelse. Dette kostede 500 kr., der lagdes som et lån på embedet.
I årene derefter skete følgende forandringer:
I efteråret 1902 fraskiltes det nordligste fag fra den uforholdsmæssig store spisestue, og lagdes til de to værelser i nordgavlen.
I sommeren 1907 indrettedes forpagterbolig i den sydlige ende af stuehuset.
Pastor Laurits Momme Skiver:
Gården nuværende brønd blev sat i året 1857 og er 12 alen dyb. Vandet er under normale forhold tilstrækkeligt; men næppe godt. Det har undertiden en ilde rådden lugt.
Rhode siger i sin bog om drikkevandet, at han søgte kun et par steder omkring præstegården, og har nu rent og sundt vand.” Hvor mon den banke har været?
( Brønden som blev sat i 1857 blev overdækket med et cementdæksel og befinder sig i skellet mellem præstegårdshaven og den nye kirkegård… Dog ikke synlig. IBH)
I sommeren 1903 nedrevedes den nordre længe, samt lokvisten på den søndre. De tilbagestående huse underkastedes en hovedreparation, ligesom deres indretning forandredes efter det nuværende lille avlingsbehov. Byggelån 1800,00 kr.
I efteråret 1930 indrettedes en sal til menighedsarbejdet af den i 1907 indrettede forpagterbolig i den sydlige del af Præstegården. Indgangen fra gården tilmuredes og en ny indgang bliv lavet fra haven. I efteråret 1939 udvidedes spisestuen. Samtidig lagdes linoleum på gulvet.
Den 14.september 1950 var en vemodig dag, for da udbrændte Utterslev Gamle Præstegård til grunden. Med den forsvandt et gammelt kulturhistorisk minde fra Vestlolland.
I 208 år har den stået og været midtpunkt for sognets liv. Slægt efter slægt er gået ud og ind af dens døre. De gamle stuer har været vidne til meget, som e r sket i årenes løb af sorg og glæde. I de 22 år vi fik lov til bo der, har vi haft mange lykkelige stunder med vore gæster, og har delt meget sammen med sognets folk, der er kommet her. Vi har hygget os der, og med stolthed vist den frem for vore venner, som besøgte os. Den var i bedste forstand en ærværdig gammel præstegård, upraktisk ganske vist, noget kold om vinteren med sine tynde lerklinede vægge; men hyggelig-ret et smukt præstehjem, som midt i tidens urolige jag, taler til os om henfarne slægter og tonen fra Himlen, som aldrig forstummer,
Med nænsomme hænder er der blevet fredet om den gennem tiderne. Den har været midtpunkt for et rigt åndeligt liv. Mange præstekoner har Lagt et livs arbejde der, for at tjene til Gudslivets fremme, ved gæstfrit at åbne dørene for at dele de åndelige oh materielle goder med menigheden. Hvad der er blevet bedt og stridt her, det kender kun Gud. Det er underligt at tænke på, at den i løbet af kun 1 time blev lagt totalt øde, og nu står kun de røgsværtede mure tilbage. Om kort tid er det hele fjernet, og der vil antagelig rejse sig et nyt noder præstehus.- Men minderne vil leve videre i vort sind og være som et livligt kildespring,
Det var den tredje historiske præstegård, som lå på samme sted. Også en tidligere præstegård i Utterslev blev tamt af ildsvåde, idet svenskerne brændte den præstegård, der lå her, året 1659.
Om den gamle præstegård har min kone skrevet et digt, som en kærlig erindring om alt hvad vi fandt i dens ærværdige haller og den dejlige have, som forhåbentlig endnu i mange år skal danne rammen om det præstegårdsliv, som skal leve videre under nye forhold.
En tid senere skrev Pastor Dyssegaard:
Den nye præstegård som opføres, bliver en moderne indrettet præstebolig, med kælder under hele huset. I stueetagen bliver foruden kontor, dagligstue, spisestue køkken. Alle gæste- og soveværelser er ovenpå.
For en stor præstefamilie vil boligen antagelig blive for lille.
Det vedtoges at lægge avlsbygningerne på præstegårdsjorden i en afstand af ca. 200 meter fra lunden. Det havde været mere praktisk at lægge avlsbygningerne umiddelbart op til lunden, men det viste sig umuligt at købe jord til en vej på dette sted, direkte ud til gallevejen. En tid senere skrev Pastor Dyssegaard: Den nye præstegård har kostet 103 tusinde kroner.
Pastor Mourits Ruchrad, som var her fra 1674 til 1706, skiver i sin historiske indberetning:
Dengang skal der være gået en vej igennem den nuværende have, ned ad Haugaard til, og mellem den og huset er der blevet liden plads til have. Vejen til præstegården siges tidligere at have været, hvor nu havens nordlige gang går landsmed Kirkegårdshegnet; men da de nordlige fag tilbyggedes, lagdes vejen udenom Kirken.
(Vejen lagdes norden om kirkegården, men ved kirkegårdsudvidelsen i 1920 medtoges denne vej til kirkegård, og vejen lagdes så igen som før.)
Den nuværende have falder i to dele; den gamle og større del, der har sin største udstrækning fra nord til syd langs våningshuset og forbi og fordi dette, og som ender i en lille lund, og er væsentligst blomster og frugthave.
Her er et meget stort Morbærtræ plantet af Pastor Jespersen (1832 til 1879). Et prægtigt Bøgetræ, og et Valnøddetræ, hvis lige måske ikke findes. Dets krone er ca. 100 alen i omkreds.
Her findes for tiden 36 ældre frugttræer og 9 unge frugttræer, hvoraf 6 er plantet i 1886-87.
Den nye mindre del er vesten for Den Stor Dam. Denne del blev først 1886 indtaget
Til have. (Hvor nu granplantagen er:)
Tidligere kaldtes dette for ”Pilehaven”, fordi her var fuldt af piletræer, under hvilke der var lergrave. Tidligere gravede hele sognet ler på dette sted, og kørte så til gengæld præstens gødning ud for ham. Men da bønderne opdagede, at de alle havde ler på deres marker, ophørte dette, og efterhånden fyldtes hullerne. I Pastor Nielsens tid (1879 til 1885) ryddedes pilene; men den sydlige del af denne del af haven er endnu 1885 et stort hul; mens den nordlige del benyttes til kartofler og lign.
I 1886-87 kørtes en stor del jord på, så det hele blev planeret, og i 1887-88 belagt med dynd fra dammen. Imellem de to haver ligger en stor Dam. I 186-87 blev den renset, da den ikke havde været renset i 30 år, så der var en mængde dyn til at frugtbargøre haven med.
I haven vest for dammen blev der 1886-87 plantet 36 nye frugttræer. En lille dam mellem køkkenhaven og laden blev ligeledes renset 1886, og dens fyldning påbegyndt i 1887. Da der skal meget fyld til, blev fyldningen opgivet og dammen blev blot formindsket.
( Denne dam blev opfyldt efter præstegårdens brand.)
Pastor Thedor Lund
1885 til 1900
En opmåling foretaget i 1889 viste at stammens omkreds 9 fos. Højden 56 fod. Kronens diameter 60 fod og omkredsen 190 fod.
( En dansk fod er godt 31 cm. Det har været et meget stort valnøddetræ.)
Det store valnøddetræ, havens stolthed og pryd, led betydelig skade ved orkanen den 11-12 februar 1894, idet den ene af de tre hovedgrene, hvori stammen delte sig, knækkede ned, hvorved stammen mistede omtrent 1/3 del af sin krone, og netop den gren der ryggede mod syd, og dannede træets top
Den gamle stamme skød hurtigt nogle nye skud, som skyggede for soen, så den ualmindelig dejlige siddeplads under træet igen kan benyttes. I årenes løb er vores siddepladser blevet lige så gode som før; men træets krone er naturligvis langt fra den samme, som før hin storm
Pastor Theodor Lund.
I de strenge vintre 1940,41 & 42 led valnøddetræet megen skade og flere store grene måtte saves af.
Pastor Herluf Dyssgaard.
Den 29. januar 1948 faldt ”Havens stolthed og pryd”, det store valnøddetræ. Det kunne ikke mere. Den store skade det led i 1894, hvor 1/3 del af kronen faldt ned, har sikkert været medvirkende hertil, idet det hul der fremkom i stammen aldrig var blevet fyldt med cement, og råddenskaben bredte sig til hele stammen.
Det andet valnøddetræ ovre ved Thomsens have er desværre også medtaget, at vi bliver nød til at fælde det. Det blev fældet i foråret 1949.
I stedet for det gamle valnøddetræ nærmest stuehuset blev der i foråret 1949 plantet et andet omtrent på samme sted.
Pastor Herluf Dyssgaard.
(Dette træ må være gået til ved branden. Et valnøddetræ blev plantet i 1982, og er nu et stort træ, - dog ikke så stort endnu som ”Havens stolthed og pryd”; men måske engang?)
Sognepræst Ivan.B.Hansen
Den store Bøg imellem den nuværende præstebolig og kirken omtales i 1832..Sagkyndige merer at det må være fra sidst i 1700 tallet. (Den store Bøg faldt i orkanen den 3.december 1999. En oprælling af årringene viste, at det var fra 1785.)
I den strenge vinter 1928-29 frøs havens store Morbærtræ ihjel, og måtte fjernes i sommerens løb.
Et nyt Morbærtræ blev plantet af Pastor Dyssegaard i året 1929, men det frøs ihjel i den strenge vinter 1940-41.
Den store Seljerøn blev plantet af pastor Theodor Lund da han kom hertil i 1885. De gamle Æbletræer på græsplænen blev plantet af Pastor Lunds hustru sidst i 1880 erne. Det store Egetræ i lundens syd-østlige hjørne blev plantet af Pastor Jespersen.
Det store Kastanietræ ved dammen blev plantet nogle få år efter at Pastor Dyssegaard kom hertil.
Søndagsskolens børn ved Utterslev præstegård ca. 1910
Vestlollands Avis skrev Fredag den 15. september 1950:
Utterslev Præstegård nedbrændte på tre kvarter.
En håndlampe lagde en af Lollands smukkeste præstegårde i aske.
På ti minutter var taget på Utterslev præstegård to længer og stuehus et flammende bål, en fakkel, som kunne ses mange kilometer væk.
Det lykkedes at redde stuehusets indbo, deriblandt et kirkeskib, salmebøger og et altermaleri, som opbevaredes i præstegården under kirkens restaurering, samt en hest og en gris. Til alt held var gårdens 20 køer og to andre heste på græs. En traktor, en selvbinder, en malkemaskine og 125 tdr. korn blev ildens bytte.
Menighedsrådet vil utvivlsomt lide et betydeligt tab, idet bygningerne var underforsikret.
_Ilden opstod ved 17 tiden og skyldtes en håndlampe, som tækkemand Charles Jørgensen anvendte ved arbejdet med takning af staldens tag. Han havde brugt lampen uden det lovbefalede beskyttelsesnet og kuppel. Lampen var hængt op på hanebjælke i staldloftet, som var fyldt med halm.
Man formoder, at da Jørgensen gik ned, er han på en eller anden måde kommet til at rive lampen ned, som derpå har antændt halmen. Jørgensen steg ned fra loftet og gik ud i gården, hvor han stod og talte med forpagter Aksel Rasmussen, som pludselig så røgskyer vælte op igennem taget, og et øjeblik efter skød en ildtunge frem og begyndte med jetagtig fart at æde sig igennem taget, og snart var alle bygningerne et stort bål. Pastor Dyssegaard, som hyggede sig i haven og præstefruen, der var ved at stryge, opdagede ilden samtidig med forpagteren. I største hast fik de, sammen med tjenestefolkene, båret indboet ud i haven.
Falck i Nakskov blev straks alarmeret, og deres store brandsprøjte kom først til Præstegården. Kort efter kom brandbilen fra Horslunde og yderligere to motorsprøjter fra Falck i Nakskov.
Samme med den 16 lokale brandmænd og brandfogeder gik de i gang med de håbløse arbejde at bekæmpe ilden. 100 meter slange blev lagt ud, og enkelte steder måtte der anvendes røgtmasker.
Et nærliggende bindingsværkshus blev for en sikkerheds skyld sat under en vandslanges behandling; og da parcellist Albert Hansen, hvis hus ligger ca. 100 meter fra præstegården, så nogle gnister komme flyvende, alarmerede han Zonen fra Nakskov, som dækkede hans stråtag med Presenninger.
På tre kvarter var den smukke præstegård nedbrændt til grunden, med undtagelse af køkkenet, som var et af de første steder brandmændene rettede deres slanger mod.
Den 208 år gamle Bindingsværk Præstegård var fredet i kasse A, den klasse, der omfatter de ældste og smukkeste bygninger.
Pastor Dyssegaard og hans familie, som boede i stuehuset, flyttede efter branden ind i et tomt hus. Udlængerne var forpagtet af Aksel Rasmussen. Hans forsikring skal kun dække løsøret, ikke bygningerne, som menighedsrådet har brandforsikret i Statsforsikringsfonden for 94270,00 kr.,: sikkert et beskedent beløb i forhold til bygningernes værdi.
Tækkemanden vil efter al sandsynlighed komme til at betale en bøde for sin letsindige anvendelse af håndlampen uden det lovbefalede sikkerhedsnet og kuppel.
Ved udskiftningen i årene 1790-91 blev det bestemt, at præstegårdens mark skulle være på ca. 60 tønder land. (1 tønder land er lige med 5.516 m2 / 1 ha er lige med 1,81 tdl.).
Dette holdt sig nogenlunde uændret indtil slutningen af 1800 tallet. Ifølge en opmåling foretaget 1886 var præstegårdens hele jordtilliggende i alt 58 tønder, 6 skæpper og 17 album. Heraf var 3½ tønde land gårdsplads, have og toft og 54 a 55 tønder land præstegårdens mark.
Præstegården har tidligere ejet en lod i Utterslev Mader af hartkorn 3 tdr. og 2 alb. For en del bevokset med ”Gjerdselsskov”. (Stustykkeskoven) Men da, efter hvad det forlyder, andre fik mere glæde af skoven end præsten, besluttede man at sælge jorden. Den blev så solgt i 1886 for 300 rigsdaler og 1 td.byg efter kapiteltakst i årlig afgift.
I 1887 bortsolgtes jorden beliggende ved Utterslev Gård, kaldet ”Gademosen” for 500 kr. og 1.td.byg efter kapiteltakst i årlig afgift, hvilket i betragtning af tiden må anses for en pæn betaling, også da der er en del vandhuller, her har nemlig i fordums tid være gravet tørv.
I foråret 1886 forsøgtes ved en auktion at bortsælge 34 tdr. land, den fra gården fjernest beliggende del; men trods jordens gode beskaffenhed og dens heldige beliggende op til hovedvejen til Nakskov og en fjerdingsvej fra Horslunde saftstation, mødte der ingen liebhavere, så der blev ingen auktion.- Et vidnesbyrd om tidernes pludselige omskiftelser, thi et par år tidligere solgtes præstegårdsjord på Vestlolland for 3 a 400 kr. for 1 td. Land, foruden en årlig afgift af 2. tdr. byg pr,td.land.
Marken blev drevet af præsten selv indtil 1868, da den blev bortforpagtet til gårdejer Hans Friis af Utterslev på 9 år.
Kontrakten fornyedes 1877 for de følgende 9 år,- for en årlig afgift af 50 td. Hvede og 50 td. Byg efter kapiteltakst. 20 td. Havre. 8 potter sødmælk daglig. 56 pund smør. 3 lam samt nogle tjenesteydelser ansat til værdi 60 kr.- En efter tidens forhold ingenlunde høj afgift.
Pastor Laurits Momme skiver:
Disse 34 td. Land var det forgæves gjort forsøg på at sælge i 1886, og da var det opdelt i 8 parceller.
Efter at have modtaget ministeriets tilladelse til forsøget, lod jeg den 26. juni 1901 afholde auktion over parcellerne, ved hvilken opnåedes følgende højeste bud:
Parcel nr. 2.- 3 tdr. 6 skp: 60 kr. pr. tdr. land til Møller Jørgen Andersen, Utterselv
Parcel nr. 3.- 3 tdr. 6 skp: 60 kr. pr. tdr. land til Træskomager Rasmus, Utterselv
Parcel nr. 4.- 5 tdr. 5 skp: 125 kr. pr. tdr. land til Skrædder R.P.Kristiansen, Utterselv
Parcel nr. 5.- 5 tdr. 5 skp: 45 kr. pr. tdr. land til Høker Henrik Hansen, Ørsløkke,
Parcel nr. 6.- 5 tdr. 5 skp: 45 kr. pr. tdr. land til Høker Henrik Hansen, Ørsløkke,
Parcel nr. 7.- 2 tdr. 4 skp: 160 kr. pr. tdr. land til Høker Henrik Hansen, Ørsløkke,
Parcel nr. 8.- 2 tdr. 4 skp: 170 kr. pr. tdr. land til Høker A.T.Mogensen, Lille Utterslev
Parcel nr. 9.- 2 tdr. 4 skp: 165 kr. pr. tdr. land til Høker A.T.Mogensen, Lille Utterslev
Foruden en årlig afgift af 2 tdr. byg pr. td. Land.
Efter bortsalget udgør præstegårdens nuværende jordtilliggende (Matrikel nr. 1 a) 23 tdr. 4 skp. (12,7 ha.)
Hvilket er præstegårdens nuværende jordtilliggende.
Utterslev Præstegårds indtægter og Præstegårdens marker i slutningen af 1600 tallet
I året 1776 udgav sognepræsten i Utterslev Provst Peder Rhode sine ”samlinger til De danske øers lolland og Falsters historie”, som i 1859 blev genudgivet med en del tilføjelser.
I den oprindelige udgave fra 1776, som et tillæg, findes en indberetning af sognepræst Mourits Ruchrad, som var sognepræst i Utterslev fra 1674 til 1706 og desuden provst for Lollands Nørre Herred.
Indberetningen fortæller om præstegårdens indtægter og desuden de mange forskellige steder i sognet, hvor præstegården indtægter og desuden de mange forskellige steder i sognet, hvor præstegården havde sine jordlodder. Det var før udskiftningens tid.
Præste Indkomsternes tilstand i de ældre tider ses af følgende historiske indberetning, efter høj befaling indgivet år 1691 af Hr. Mourits Ruchrad:
Utterslev sogn er anno 1673 kommet under herr Baron Helmuth Otto von Winterfeldts”jus patronatus &ect.”
Dr. J. H. Larsen skrev i 1833 følgende om Utterslev Kirke og Præstegård og om Præsteenkesædet:
"Utterslev Kirke har et tårn 32 alen højt og med 2 klokker. Altertavlen er fra 1618 og prædikestolen er fra 1625. Kalk og Disk fra 1675, ligeså sølvkanden. Ringmur omkring Kirkegården. Præstegården: Temmelig anseelig huslængde, opbygt 1742 Gode høje og bekvemme værelser. God og smuk, men noget snæver have. Nye og velbygget præsteenkesæde op bygt 1820 med 6 tdr. land af præstens embedsjord."
Det var sådan dengang, at sognepræsten skulle sørge for enken efter den forrige præst. Det var til dette formål, at præsteenkesæde ligger der endnu. Det er den smukke, gamle bygning lige overfor præstegården (gallevej nr.) fra Kirke Tidende Nr. 122
Denne side er i øjeblikket under opbygning!!!!!